Et kælderbadeværelse bør planlægges fra afløb og gulvkonstruktion og op – ikke fra den synlige finish og ned. Kloak, vådrum, ventilation og fugtforhold skal hænge sammen.
Kælderbadeværelse: start under den synlige overflade
Det færdige bad er det, man ser. Det afgørende ligger ofte under gulvet og bag væggene: gulvafløb, fald, vandtætning, rørføring, ventilation og forholdet til kælderens øvrige fugtbelastning. Hvis gulvet samtidig skal sænkes eller bygges op på ny, bør badeværelset indgå i projekteringen fra starten.
To rigtige kælderbadeværelser



Flere rigtige kælderbadeværelser med microcement
Vi udfører ikke alle kælderbadeværelser ens. De næste projekter viser, hvordan farve, struktur og materialevalg kan tilpasses den enkelte totalrenovering.
Holbæk – spraglet gulv og mørkere bruseniche


Charlottenlund – oxideret kobber


Amager – beslægtede grønne nuancer



Andre separate referencer


De seks ting vi afklarer først
Hele vådrummet skal opbygges efter de gældende krav. Den dekorative finish er ikke en genvej uden om den underliggende konstruktion.
Vand skal kunne ledes sikkert til gulvafløb, og gulvhøjderne skal passe med resten af kælderen.
Ligger installationerne lavt, skal man vurdere tilbageløb, højvandslukke eller pumpebrønd afhængigt af den konkrete kloakløsning.
Bad tilfører meget fugt. Effektiv udsugning og den samlede ventilation i kælderen skal derfor tænkes ind.
Et nyt badeværelse bør ikke bygges oven på et uafklaret fugtproblem i vægge eller gulv.
Først når underlaget er rigtigt, vælger vi fliser, microcement eller en kombination.
Video: færdigt kælderbadeværelse i Bagsværd
Et rigtigt færdigt projekt med badekar, bruseniche, dobbeltvask og microcement som del af den samlede renovering.
Vådrumskrav
Bygningsreglementets § 339 kræver blandt andet vandtætte gulve og, i de vandbelastede områder, vandtætte vægge. Reglementets vejledning beskriver også krav til afledning af vand og fald mod gulvafløb.
FÅ EN KONKRET VURDERING
Send adresse, billeder og dine ønsker
Send gerne billeder af rummet, gulvet, væggene og de eksisterende installationer. Ved badeværelse er billeder af afløb, bruseniche og adgangsforhold særligt nyttige. Så kan vi vurdere, hvad der skal undersøges først.